Stop/parkerings magneter til Faller biler m.m.

Faller's stop/parkerings magneter koster omkring 160 DKr listepris. Jeg er imidlertid en nærig lille skidderik, så jeg laver dem selv!

Jeg tager et billigt relæ.
De findes til mange spændinger fra 5 til 22 V til 10 Kr / stk.
Jeg skiller relæet ad og tager magneten ud med en nedstryger.
Der skal blot bores et 11mm hul i pladen, så den sidder lige under vejbanen.
Besparelse: 150 DKr!
Magneten stopper bilen via bilernes indbygge reed-kontakt
når der bliver sat strøm på magneten.
Hvis det ikke virker, så prøv at vende strømmen,
polariteten har betydning.
Det omvendte kan også lade sig gøre, at bilen stopper når der IKKE er strøm på.
Dette er mest praktisk på parkeringspladser.
Der skal blot monteres en lille permanent-magnet i BUNDEN af elektromagneten.
Hvis ikke det virker, så prøv at vende permanent-magneten.
Polariteten har betydning
Jeg skrotter nogle gamle harddiske.
Der sidder nogle meget kraftige magneter.
Man kan dog også købe magneterne for 5-10 kr/stk.
Magneterne kan typisk knækkes over i mindre stykker.
Det er vigtigt at magneten justeres i størrelse så den lige præcis kan stoppe bilen
men ikke så stærk at den ikke kan slippe den igen, når der sættes strøm til magneten.
Husk at både magnet og strøm skal vende rigtigt. Polariseringen har betydning.
Her er en reed kontakt brugt til at registrere om en bil holder parkeret på en parkeringsplads.